Tysk fodbold anerkendes af mange som noget af det bedste fodbold, der spilles i dette hjørne af verden. Her findes en række vældig spændende klubber, der har mange danske fans, og når man tager på en fodboldrejser til Tyskland, er der garanti for god stemning på stadion. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at tage på en lille fodboldtur til vores naboland i 2022, hvor der stadig er god tid til at fange en kamp med en af de tyske fodboldklubber, der er et besøg værd.
Schalke 04. De kongeblå er tilbage i det fine selskab
Mange danske fodboldfans kender til Schalke 04, efter de i starten af dette årtusinde havde ikke så få danskere på holdet. Tag f.eks. Ebbe Sand, den legendariske angriber, der nåede at spille over 214 kampe for klubben og altså for alvor satte arbejderklubben på kortet.
Holdet fra Gelsenkirchen har da også næsten altid været at finde i den øverste del af den tyske fodboldscene, men for 2 sæsoner siden gik den ikke længere. Her rykkede den ellers så stolte klub ned i 2. Bundesligaen, hvilket må have været et kæmpe slag i ansigtet på de passionerede lokale fans, der kæmper med hånderetten imod deres naboer fra Dortmund.
Men heldigvis for Schalke 04 blev det et kort visit til næstebedste række. Efter allerede én sæson formåede nedrykkerne nemlig at blive til oprykkere, og efter sommeren i år er Schalke 04 endnu engang at finde i det fine selskab i Bundesligaen – hvor de altså kan se frem til mindste to rivalopgør imod Dortmund.
Bayern München. Er et generationsskifte på vej igen?

Bayern München formåede endnu engang i år at vinde den tyske liga, og der hersker altså ikke længere det mindste tvivl om, hvem der er den dominerende og altoverskyggende klub i denne del af Europa.
De rødklædte ser dog ud til måske at miste deres absolutte topscorer de seneste år, den utrættelige polak Robert Lewandowski, der har scoret over 238 mål for klubben. Smutter han skal der en ny profil på toppen, og med Erling Haalands skifte til Manchester City kan de ikke gentage deres ellers succesfulde finte med at hente konkurrenternes fra Dortmunds kæmpe talenter, når de mister deres egne.
En enkelt spiller udgør ikke et hold, men der er ingen tvivl om, at det bliver spændende at se, hvordan mægtige Bayern München ender med at bygge deres hold op og hvem de udpeger til at udfylde det store huld, der utvivlsomt opstår, hvis målmaskinen Lewandowski smutter.
Borussia Dortmund. Kan toerne tage kampen op i år?
At Bayern München måske ender med at miste deres absolut bedste offensiv spiller kan blive et kæmpe slag for klubben og måske åbne op for en muligt mere spændende konkurrencesituationen i toppen af Bundesligaen. Desværre gør Haalands skifte fra Dortmund til Manchester City det nok til en lidt flad affære igen.
Deres målmonster, som har præsteret på et vanvittigt højt plan, siden de købte ham fra Salzburg, har i høj grad holdt liv i klubbens titel håb det seneste år, men med hans afgang bliver det svært at se, at de kan skubbe München fra 1. pladsen næste år.
En fodboldrejse til Dortmund er dog aldrig en dårlig idé. Deres imponerende stadion Westfalenstadion er nærmest altid fyldt ud og deres fans forstår at skabe en kulisse, der må siges at være en af Europas mest intense.